Mænd: Det er tid til at barbere jeres numser

Skrevet af Redaktionen

30/12/2015

Dagens topnyheder

Flere mænd vil have silkebløde, glatte barnenumser. Urskoven er usexet.

Ifølge Mashable er det i løbet af det seneste år blevet mere populært blandt mænd at barbere bagdelen. Angiveligt fordi medlemmer af det mandlige køn simpelthen er blevet mere selvbevidste og forfængelige i takt med, at sociale medier som Snapchat og fænomenet 'sexting' er blevet en ting.

Ifølge spa-eksperten Ben Brown, som Mashable har talt med, går flere mænd op i hygiejne. Tanken om alle de bakterier, der sætter sig fast i de små krøller bagi, når de ikke lige får tørret sig tilstrækkeligt, frastøder dem.

- Mænd finder det ikke bare mere hygiejnisk (at barbere sig, red.), men de synes også, at det er en smule mere attraktivt, fortæller Brown til netmediet.

En anden årsag er komfort, tilføjer han.

Mænd går i strammere jeans end nogensinde, og hvis man har et vildnis mellem benene, så kan der opstå særdeles ubehagelige situationer - for eksempel i forbindelse med friktion, eller når man sætter sig ned.

Ben Brown går så vidt som til at sige, at det er 'den nye norm' for mænd at skrabe ballerne fri for pels.

Her er hans bedste råd til mænd, som endnu ikke er hoppet med på bølgen.

1. Rengør området
Du skal være ren i r*ven af åbenlyse grunde (bakterier og nybarberet hud er en ringe cocktail). Men det handler også om, at dine porer skal have mulighed for at åbne sig, fordi det gør barberingen nemmere. Det er perfekt, hvis du har et badekar, som du lige kan sidde i blød i, inden du går i krig med skraberen.

2. Anskaf dig et håndspejl
Stå over toilettet eller på hug på badeværelsesgulvet med spredte ben og placer spejlet under dig. På den måde kan du se, hvad der foregår deromme, mens du arbejder dig gennem skoven.

3. Frisk skraber er et must
Det går ikke med en sløv skraber. Køb en ny - også for din hygiejnes skyld.

4. Så er det nu!
Gør området vådt og fordel en god gel eller barberskum deromme. Undgå at huden folder ved at løfte hver balle - en af gangen. Du skal være særligt forsigtig og blid i området omkring anus - det giver sig selv hvorfor. At skære sig selv der gør NAS.

5. Alternativer
Hvis du ikke stoler på dine evner med et barberblad, kan du vælge at bruge voks. Med den metode er du sikker på at få alle hår med på én gang - måske er det ikke så rart, men som med et plaster, er smerten hurtigt overstået. Fordelen er, at du er glatbarberet i længere tid. En anden mulighed er at bruge en barbermaskine. Det er nemt, men ulempen er, at den ikke kan nå helt i bund, så med denne metode bliver du ikke helt glat.

6. Efter behandlingen
Din hud kommer til at være sensitiv efter turen med skraber, voks eller maskine. Sørg derfor for at ansaffe dig en god creme eller olie, som du kan smøre på - og lad det tørre, inden du tager tøj på. Et fugtigt miljø mellem ballerne får bakterierne til at holde fest deromme.

Ben Brown anbefaler, at mænd går til en professionel behandler for at få fjernet de uønskede hårstrå - men en hjemmebehandling kan også gå an, hvis du bare er forsigtig og følger rådene nøje.

God fornøjelse!

 

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler: