To mænd døde af ukendte stoffer

To mænd på henholdsvis 27 og 38 år er onsdag døde i Faaborg, efter de har indtaget et endnu ukendt stof.

Den 27-årige er lokal, mens den 38-årige mand er bosiddende i Sønderborg. Han var på besøg hos den 27-årige. Det var også her, de to mænd blev fundet, skriver Fyens.dk.

Vicepolitikommissær fra Fyns Politi, Winnie Lund, opfordrer til forsigtighed, og at folk i miljøet er opmærksomme.

- Vi kan godt være bekymrede for, at der er farlige piller eller et stof i omløb, men vi kan ikke sige det med sikkerhed, før vi fået obduktionsrapporten, siger Winnie Lund til Fyens.dk.

Det kan tage op til 10 dage, før obduktionsrapporten er klar.

Stofferne kan muligvis være såkaldte 'kryds-piller'. Et blandings-produkt af flere farlige stoffer.

Der har ikke været lignende dødsfald på Fyn.

Dagens Gossip