To mænd dræbt på motorcykel ved Holstebro

Motorcyklisten mistede livet, da han ved 13-tiden kørte med høj fart ind i en modkørende bil. Ulykken skete på Prins Burisvej mellem Holstebro og Tvis.

Bag på motorcyklen sad også en mand, der hårdt kvæstet blev fløjet med helikopter til Skejby Sygehus. Hans liv stod ikke til at redde og han afgik senere søndag ved døden, oplyser vagtchef Jørgen Jensen, Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet kan endnu ikke oplyse alderen på de to dræbte mænd, da man ikke har identificeret de to mænd endeligt.

I den modkørende bil sad en kvinde, som ikke kom noget særligt til ved ulykken.

BNB

Dagens Gossip