Mænd havde 190 kilo hash i lejlighed

Skrevet af admin

10/12/2015

Dagens topnyheder

Københavns Politi har anholdt og sigtet fire mænd i alderen 21 til 45 år for at have opbevaret mindst 190 kilo hash i en lejlighed på indre Nørrebro i København med henblik på videresalg.

Tre af mændene er derudover sigtet for at have solgt yderligere 110 kilo hash fra november og frem til i dag.

Det fortæller politikommissær Steffen Thaaning Steffens om politiaktionen, der fandt sted torsdag.

Hashen er ifølge politiet afsat på hashmarkedet på Nørrebro.

De fire mænd, der nægter sig skyldige, blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten. Her blev de varetægtsfængslet frem til 5. januar.

/ritzau/