Mænd i Næstved smed hash ud af vinduet ved ransagning

Skrevet af Elo Christoffersen

25/01/2013

Dagens topnyheder

Flere personer i en lejlighed på Omøvej i Næstved i går kort før klokken 11 travlt, da en specialpatrulje fra lokalpolitiet i Næstved troppede op og ville ransage boligen.

Da politiet kom ind i lejligheden, kastede en af personerne noget ud af vinduet i lejligheden. Det viste sig at være fire gram hash. I lejligheden fandt politiet desuden et gram hash, og den ene af personerne, der opholdt sig i lejligheden, blev sigtet for salg af euforiserende stoffer. Det var en 22-årig mand fra Næstved.

Uden for ejendommen fandt politiet 69 gram hash, og de i alt 74 gram hash blev beslaglagt af politiet, oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.