Mænd jagter elever med økse gennem skolegård

To personer bevæbnet med en økse angreb truede mandag flere elever på en skole i Stockholm. Et vidne fortæller til avisen Aftonbladet, at personerne råbte "heil Hitler".

En af de to formodede gerningsmænd er blevet anholdt, fortæller Kjell Lindgren fra Stockholms politi til avisen.

Alarmen lød efter klokken 12.36 fra Alviksvägen Skole, hvor flere elever var blevet jagtet rundt i skolegården.

Ingen kom til skade, men elev blev slået med en økse i ryggen. Han havde rygsæk på og kom derfor ikke noget til.

Episoden skal være opstået, da nogle 14-årige ville købe slik uden for skolens område. Men de kom op at skændes med nogle voksne mænd, der jagtede børnene ind i skolegården, fortæller et vidne til Aftonbladet. De var bevæbnet med henholdsvis en økse og en slags stun gun.

En af de to mænd blev siden anholdt på en ejendom i nærheden, lyder det fra politiet. Den anden formodede gerningsmand er fortsat på fri fod.

De påståede gerningsmænd skal være 50 år og 17 år.

/ritzau/

Dagens Gossip