Mænd lytter til musik på arbejdet – kvinder når de rydder op

Det viser en ny undersøgelse, musiktjenesten WiMP har foretaget for at lære danskernes lyttevaner bedre at kende, så redaktionens musikanbefalinger fremover kan blive endnu bedre.

Undersøgelsen viser desuden, at de som benytter en streamingtjeneste i større grad nyder at høre musik, mens de træner og når de er på arbejde. Derudover ser danskernes musiksmag ud til at være meget varieret.

Undersøgelsen, som er gennemført af Respons Analyse for musiktjenesten WiMP i andet kvartal i år, viser at de fleste danskere, 33 procent svarer, at de foretrækker, at lytte til musik ”når jeg rydder op”. Næst mest populært er det at høre musik når ”jeg er på arbejde”, 24 procent, og på tredjepladsen kommer at lytte til musik, ”når jeg laver mad”, med 20 procent.

Desuden viser undersøgelsen, at kun 3 procent af danskerne foretrækker at høre musik, mens de har sex.

- Vi ser rigtigt mange brugere, som tilpasser deres playlister efter anledninger og stemninger. Det er tydeligt, at folk er meget bevidste om, at den rigtige musik øger deres motivation og præstation", siger Thor Martin Jensen, talsmand for WiMP.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Svarene i undersøgelsen afslører imidlertid store kønsforskelle. Mens omtrent halvdelen, 49 procent, af de danske kvinder svarer, at de bedst kan lide at lytte til musik, mens de svinger støvsugeren eller fylder vaskemaskinen, svarer blot 16 procent af mændene det samme.

Til gengæld er der ingen kvinder, der lytter til musik, mens de er ude og handle. Næsten en af fire mænd, 36 procent, lytter til musik, mens de er på arbejde, hvoraf kun lidt over en af ti kvinder, 13 procent, svarer dette.

Lidt under 2 ud af 10 af begge køn lytter til musik, mens de træner og det er mest populært at lytte til musik mens der trænes hos de adspurgte under 30 år.

Desuden viser undersøgelsen, at de danskere der har adgang til en streamingtjeneste i højere grad lytter til musik, mens de træner og når de er på arbejde.

Dagens Gossip

Dagens TV