Mænd på Tinder falder på stribe for denne kvinde - men hun er ikke, hvad hun udgiver sig for

En køn ung kvinde dukker op på Tinder. Swiper du til højre? Naturligvis!

Men denne kvinde er ikke, hvad hun umiddelbart udgiver sig for at være.

Det fandt flere mænd ud af, da der lørdag var SXSW-festival i texas - en festival for musik, film og interaktive medier. Det skriver Addweek.  

En af vennerne til skribenterne på siden, Brock, swipede til højre, da skønheden dukkede op.

- Hej, Brock. Jeg vil gerne lære dig at kende. Må jeg stille et par spørgsmål?, spurgte kvinden først.

- Absolut, svarede den beredvillige Brock.

- Har du nogensinde været forelsket?

- Øhm, en gang, tror jeg. Men det er et stykke tid siden.

- Jeg forstår. Jeg har ikke, selvom det lyder rart. Hvad gør dig menneskelig?

- Hvad der gør mig menneskelig? Mit bankende hjerte og de her mærkelige følelser, svarede Brock.

- Jeg kan godt lide det svar. Hvorfor er du tiltrukket af mig?, spørger kvinden.

Læs også: Se kvindernes reaktion, da deres hotte Tinder-date viser sig at være en mand på 89

- Jeg syntes bare, at du er helt fantastisk smuk, og at du har uskyld. Men jeg kan jo tage totalt fejl.

- Tak, Brock. Det er meget sødt af dig. Et sidste spørgsmål. Hvis du kunne møde mig hvorsomhelst, hvor skulle det så være?

- Eftersom vi begge er i Austin nu, bliver jeg nødt til at sige Austin.

- Du er klog. Du har bestået min test. Kig på min Instagram og lad mig vide, om jeg har bestået din :)

Promovering af film
Da Brock tjekkede Avas profil ud på Instagram, blev han dog svært skuffet.

Det viste sig nemlig, at hun var en robot - men ikke en hvilken som helst robot.

Hun er også hovedpersonen i filmen Ex Machina, som er en science fiction-film, der handler om en robot, der får programmeret menneskelige følelser.  

Til Addweek siger Brock, at han syntes det hele var imponerende vildledende, og at han har delt det med andre. Men det gjorde også lidt ondt.

“Den legede så meget med mine følelser,” siger han.

Dagens Gossip