To mænd skal for en dommer efter amfetaminfund

To mænd fremstilles i tirsdag formiddag i grundlovsforhør, efter der blev fundet omkring 100 gram amfetamin i en 44-årig mands lejlighed i Kolding. Det skriver netavisen Dagens.dk.

De to blev mandag stoppet på Skovvejen i Kolding, da politiet ville tjekke deres bil.

Det viste sig, at der var rester af khat, og at de var i besiddelse af 0,2 gram skunk.

»Vi valgte derfor at ransage en 44-årig mands lejlighed på Skovvejen,« fortæller Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding til Dagens.dk.

I lejligheden blev der fundet omkring 100 gram amfetamin.

»Det er så meget, at vi formoder det var til videresalg,« siger Poul Steffensen.

Mændene, en 44-årig mand fra Kolding og en 37-årig mand fra Holland, blev anholdt og sigtet for loven om euforiserende stoffer samt videresalg.

De fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Kolding i tirsdag formiddag.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV