To mænd standset ved Storebæltsbroen med 77 sække kat

To mænd på 39 og 32 år fra København og Odense blev tirsdag standset på Vestmotorvejen ved betalingsanlægget ved Storebælt, oplyser politiet.

De to mænd var kørende i hver deres bil og på vej over broen med i alt 77 sække med det euforiserende stof kat i bilen.

Den ene mand indrømmede, at han havde tygget kat under kørslen, mens den anden også virkede påvirket af stoffer.

De blev derfor begge anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

De blev taget med til politistationen i Slagelse, til nærmere afhøring..

Den 32-årige mand havde ikke noget kørekort, og han blev derfor også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Dagens Gossip