To mænd stjæler to sække penge i Handelsbanken i Sønder Omme

Skrevet af Elo Christoffersen

03/11/2012

Dagens topnyheder

Handelsbanken i Sønder Omme var i går kort efter lukketid udsat for en røverilignende hændelse, skriver DR Trekanten.

Klokken 16.04 smadrede to mænd en rude ind til banken med et koben. De kravlede ind af vinduet, imens bankens personale var i færd med at tælle udenlandsk valuta op.

Røverne stjal et par sække med penge, og bagefter stak de af i en sølvgrå Audi A6.

De to røvere var begge klædt i sort og havde masker på.

Da mændene ikke har truet personalet, betegnes situationen som en røverilignende hændelse.