To mænd stukket ned i masseslagsmål

Den ellers rolige Ågerupvej i Brønshøj i det nordlige København blev fredag aften omkring kl. 20 forvandlet til en slagmark.

En stor gruppe mænd kom op at slås, og to blev ramt af knivstik. Den ene overfladisk på arme og albuer, den anden, en 26-årig mand, blev ramt i brystet.

- De to kender hinanden og har ikke været oppe at slås indbyrdes, fortæller efterforskningsleder ved Københavns Politi, Kenneth Vesth, til Dagens.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - gratis nyheder hver dag

Den 26-årige blev kørt til RIghshospitalet, hvor han meldes uden for livsfare og stabil.

Hans bil blev desuden smadret med køller og økser.

Efter slagsmålet stak de involverede af i biler og på scootere, og ingen endnu anholdt.

Politiet ved endnu ikke, om der er tale om et bandeopgør, eller hvad der kan lægge bag slagsmålet.

- Vi er i gang med afhøringer herude nu. Der er nogen, der har set noget, og nogle, der har set noget andet, så det prøver vi at stykke sammen i løbet af de næste par timer, siger Kenneth Vesth.

Området er fortsat afspærret.

Dagens Gossip

Dagens TV