Mænd vil have sex – kvinder vil gå ture

Det skriver Søndagsavisen, som gennem YouGov har spurgt danskerne, hvad deres partner skal gøre for at gøre dem glade en aften.

Hos mændene topper det listen, når partneren lægger op til sex.

47 procent af mændene vælger den svarmulighed, mens det ønske ender på sjettepladsen på kvindernes liste med 17 procent.

- Som mand kan man godt blive lidt desillusioneret over, at kvinder hellere vil så meget andet end sex. Lysten til sex ligger hele tiden lige under overfladen hos mænd, men det gør den ikke altid hos kvinder. Så manden er nødt til at forføre kvinden, siger parterapeut Martin Østergaard til Søndagsavisen.

Læs også: 5 grunde til, din kone ikke vil knalde

Ifølge sexolog og indehaver af Sexologiskolen Yazmin Fox er der en grund til, at mænd og kvinder har forskellige præferencer.

- Kvinder tænder langsommere end mænd, der kan tænde på 0,0 sekund. Derfor giver det for kvinden mening at lave noget sammen først, hvor man 'bygger bro' og oplever dybere samhørighed, siger hun.

Her kan du se, hvad mænd og kvinder har svaret til spørgsmålet om, hvad deres partner skal gøre en aften for at gøre dem glade. De adspurgte havde mulighed for at vælge op til tre svar hver.

Mænds hitliste
1. Lægge op til sex: 47%
2. Lave noget sammen (gå tur, spille spil, give massage): 41%
3. Lave god mad til mig derhjemme: 39%
4. Invitere mig ud at spise: 30%
5. Invitere mig i biografen, til koncert eller lignende: 21%
6.  Lægge op til en lang samtale: 9%

Kvinders hitliste
1. Lave noget sammen (gå tur, spille spil, give massage): 51%
2. Invitere mig ud at spise: 44%
3. Lave god mad til mig derhjemme: 37%
4. Invitere mig i biografen, til koncert eller lignende: 32%
5. Give mig blomster eller en gave: 27%
6. Lægge op til sex: 17%

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip