Mærsk-aktie drøner i vejret efter regnskab

Skrevet af admin

13/08/2015

Dagens topnyheder

Mærsk-aktien stiger voldsomt efter torsdagens fremlæggelse af selskabets regnskab for første halvår.

A-aktien handles efter små ti minutters handel for 12.200 kroner, og det er 5,8 procent mere end onsdag.

B-aktien stiger 5,8 procent til 12.590 kroner.

Ifølge analytiker i Sydbank Jacob Pedersen var det et overraskende flot og uventet stærkt regnskab, som Mærsk-koncernen leverede før børsstart.

Det vidner om en stærk omkostningsstyring.

- Regnskabet er samlet set klart bedre end ventet og fastholdelse af forventningerne overrasker, siger Jacob Pedersen til Ritzau Finans.

Jacob Pedersen havde selv ventet en nedjustering fra selskabet, da "det nærmest ville være at ophæve tyngdeloven", hvis den ikke kom. Den kom ikke.

/ritzau/