Mærsk-aktier styrer mod skyerne efter chefskifte

Skrevet af admin

23/06/2016

Mest læste i dag

Mærsk B aktien ender med en stigning på 11,9 procent ved lukketid på børsen oven på nyheden om, at Søren Skou afløser Nils Smedegaard som topchef i Mærsk.

Dermed er aktien i 9140 kroner ved lukketid. Til sammenligning lå B-aktien i omtrent 8420 koner, kort inden at meddelelsen om direktørskiftet tikkede ind på fondsbørsen torsdag ved 14-tiden.

Den nye topchef Søren Skou har været i koncernen siden 1983, hvor han senest har været chef for containerrederiet Maersk Line.

Hvorvidt der er tale om en fyring, ville bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen ikke ud med til Ritzau Finans, men han har gjort det klart, at det alene var bestyrelsens beslutning at lade Søren Skou overtage Nils Smedegaards job.

Nils Smedegaard Andersen har forholdt sig tavs.

Torsdag har bestyrelsen i Mærsk også annonceret fremtidige omstruktureringer i virksomheden, hvilket altså er blevet belønnet på børsen.

/ritzau/