Mafia-gangstere anholdt for julestjerne-skandale

De tre mænd har de sidste tre år angiveligt tvunget butiksejere i Napoli til at købe de rød-bladede julestjerner til en pris, som er langt over det normale. Det skriver BBC.

Dumt: Se de sjoveste anmeldelser til forsikringen

De tre anholdte har krævet helt op til 100 euro svarende til omkring 750 danske kroner per plante, hvilket er 100 gange mere end engrosprisen. Butiksejere, som nægtede at benytte sig af mafiaens juletilbud, fik efterfølgende deres butikker smadret.

»Det var ikke folk, som var udklædt som julemanden, der bankede på døren hos butiksejere og virksomheder. I stedet var det fire udsendinge fra Mazzarella-klanen,« fortæller politiet ifølge BBC.

De tre mænd skulle eftersigende have iværksat julestjernenummeret for at skaffe penge til fængslede bandemedlemmers familier og advokatregninger.

Dagens Gossip

Dagens TV