Magasin overvejer at åbne flere butikker i flere provinsbyer. Det gælder blandt andet Esbjerg, Roskilde og Hillerød, skriver Estate Media i dag.
Stormagasin-kæden har allerede forhandlinger om nye butikker i Aalborg og Vejle. Det afslørede Peter King, CEO i Magasin, i går i forbindelse med kåringen af Danmarks bedste shoppingcenter i Tivoli.
Magasins brand er i følge Peter King så stærkt, at man overvejer at åbne butikker i både Mellemøsten og Det Fjerne Østen.
Magasin består i dag af seks stormagasiner. På Sjælland findes Magasin på Kgs. Nytorv i København, i Lyngby, i shoppingcentret Fields og i Rødovre. Dertil kommer en Magasin i Aarhus og en i Odense.