Magien fortsætter: Se de fortryllende fotos fra åbningen af ny Harry Potter-forlystelsespark

Det er en magisk tid for fans af J.K. Rowlings fantasifulde univers om troldmanden Harry Potter og det fortryllende Hogwarts.

Fortællingen om den brillebærende helt fortsætter til sommer, hvor den ottende Harry Potter-bog, der har fået titlen 'Harry Potter og det forbandede barn', bliver sat til salg i alverdens bogbutikker.

Bogen bliver først langet over disken ved midnatstid den 31. juli, så tilhængere af fortællingerne må væbne sig med lidt tålmodighed for at læse, hvad der er sket med troldmanden, der i den kommende bog er blevet far til flere børn.

Læs også: J.K. Rowling udgiver ny Harry Potter-bog til sommer

De mange Harry Potter-fans kan dog slå lidt af ventetiden ihjel med at tage et smut til Californien i USA. 

Her var der både stjerne- og tryllestøv, da portene i går blev åbnet til en spritny Harry Potter-forlystelsespark i bydelen Hollywood i Los Angeles.

Flere af de kendte skuespillere var med til at øge opmærksomheden om åbningen af den nye turistattraktion, der blev søsat til tonerne af John Williams' kendingsmelodi til de syv filmatiseringer af bøgerne.

Se videoen her:

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

#WizardingWorldHollywood Grand Opening

A world of wonder awaits at #WizardingWorldHollywood!

Opslået af Universal Studios Hollywood på 7. april 2016

Den californiske forlystelsespark hedder The Wizarding World of Harry Potter er ikke det eneste sted, hvor fantasifortællingen om Harry Potter lever i den virkelige verden, da lignende parker allerede findes på den amerikanske østkyst i Florida og helt i Japan.

Se flere billeder og videoer på Facebook-siden for The Wizarding World of Harry Potter. 

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler:

Dagens Gossip