Magnus Cort sprinter sig til sejren i Danmark Rundt

Skrevet af admin

28/07/2016

Mest læste i dag

Cykelrytteren Magnus Cort (Team Postnord Danmark) sprintede sig torsdag til sejren på 2. etape af Postnord Danmark Rundt.

Den 23-årige dansker kom snigende bagfra på opløbsstrækningen i Sønderborg, hvor det umiddelbart så ud til, at Daniele Bennati (Tinkoff) og Moreno Hofland (Lotto NL-Jumbo) skulle kæmpe om sejren.

På de sidste meter lykkedes det Cort at presse cyklen forbi Bennati, der var iført løbets førertrøje, og Hofland.

Postnord Danmark Rundt består af fem etaper. Fredag køres 3. etape fra Aabenraa til Vejle, hvor rytterne blandt andet skal op over den hårde Kiddesvej med en stigningsprocent på 21.

Sidste etape køres søndag med mål på Frederiksberg.

/ritzau/