Magnus Cort trækplaster på Post Danmark-hold

Danmarks Cykle Unions U23-landstræner Morten Bennekou og sportschef Lars Bonde har udtaget de otte Team Post Danmark-ryttere til årets Post Danmark Rundt.

Holdet har den tredobbelte etapevinder Magnus Cort som den helt store profil, men indeholder også profiler som sidste års vinder af Paris-Roubaix for U19-ryttere, Magnus Bak Klaris.

- Først og fremmest stiller vi jo i år med en international profil, og det er vi selvfølgelig glade for. Det er ikke så tit, det kan lykkes.

- Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at støtte Magnus i forsøget på at vinde en etape, siger Morten Bennekou i en pressemeddelelse.

Desuden tæller holdet talentfulde Mathias Krigbaum, som er tidligere VM-medaljevinder i U19-enkeltstart.

- Det er også værd at bemærke, at det er et ungt hold, vi stiller med. Cort er faktisk ældste rytter, hvilket vil sige, at alle andre er U23-ryttere.

- Vi er meget tilfredse med at stille med et så ungt hold, fordi det er det perspektiv, der er mest interessant for os, nemlig talentudviklings-perspektivet, siger Bennekou.

Team Post Danmark består hvert år af de bedste danske ryttere fra teams, der ikke er med i Post Danmark Rundt.

Post Danmark Rundt skal i 2015 køres i jubilæumsudgave nummer 25. Der er start 4. august i Struer og afslutning 8. august på Frederiksberg Allé.

Kongeetapen, 3. etape, har i år både start og mål i Vejle og indeholder mere end 2000 højdemeter.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip