Magnussen bliver nummer 16 i sidste træning

Skrevet af admin

14/05/2016

Dagens topnyheder

Kevin Magnussen fra Renault-holdet kunne ikke leve op til sine placeringer fra fredagens træninger, da der lørdag formiddag var tredje og sidste træning forud for lørdagens kvalifikation i Formel 1-grandprixet i Barcelona.

Efter fredagens placeringer som nummer 11 og 14 var Magnussen 16. hurtigst ved lørdagens træning.

Magnussen var 2,022 sekunder langsommere end lørdagens hurtigste kører, den tyske Mercedes-kører Nico Rosberg.

Den danske kører var en anelse hurtigere end teamkammeraten Jolyon Palmer, der var 18. hurtigst 2,298 sekunder efter Rosberg.

Magnussen blev noteret for 11 omgange lørdag, hvilket var to færre end Palmer.

Lørdagens kvalifikation begynder klokken 14. Selve grandprixet begynder på samme tidspunkt søndag.

/ritzau/