Magnussen sjettehurtigst i ungarsk træning

Formel 1-køreren Kevin Magnussen (McLaren) var næsten et halvt sekund hurtigere end holdkammeraten Jenson Button i den første træning forud for søndagens ungarske grandprix i Budapest.

Danskeren satte sjettehurtigste tid fredag formiddag på Hungaroring, hvor britiske Lewis Hamilton havde mest fart i sin Mercedes-racer.

Mercedes- og Ferrari-bilerne skilte sig ud som de hurtigste i første træning, mens McLaren og Red Bull placerede sig i et lidt større felt lige bag de bedste.

Magnussens hurtigste omgangstid på 1.27,357 minutter var omkring halvandet sekund langsommere end Lewis Hamiltons bedste omgang.

Jenson Button satte niendebedste tid med 1.27,804 minutter.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV