Magtfuld SF-borgmester støtter Krag

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) er den eneste oplagte kandidat til formandsposten i SF, efter at miljøminister Ida Auken (SF) har meddelt, at hun ikke stiller op.

Sådan lyder vurderingen fra Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) ifølge Ekstra Bladet.

- Det er vigtigt, at vi finder en, der er minister, forklarer Ninna Thomsen til ekstrabladet.dk.

- Hun er både en skarp politiker og en stærk leder. Jeg tror på, at hun har, hvad der skal til for at række ud til de forskellige strømninger i SF, lyder det fra Ninna Thomsen.

Energiordfører Steen Gade (SF) er foreløbig det eneste folketingsmedlem, der åbent har meldt ud, hvem han vil stemme på. Også hans stemme går til Astrid Krag.

- Jeg vil gerne opfordre Astrid Krag til at stille op som formand i SF. Jeg har kendt hende længe. Hun kender partiet, og hun kender danskerne, siger Steen Gade til Ritzau.

Også Aarhus-rådmanden Thomas Medom og Odense-rådmanden Brian Dybro peger på Krag.

Sundhedsministeren har endnu ikke meddelt, om hun stiller op. Undervisningsordfører Annette Vilhelmsen siger til TV2 Fyn, at hun overvejer at stille op.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip