Mailboks gisper efter luft: Vrede seere bombarderer TV2

Mange seere er utilfredse med ”Vild med dans”, fordi Allan Simonsen fortsætter uge efter uge i TV2-programmet.

Og TV2s underholdningschef, Gitte Madsen, mærker også kritikken. Hendes mailboks nærmest gisper efter luft, fordi den er fyldt med vrede mails fra seere, skriver bt.dk.

Dommer om Allan Simonsen: Det er et helvede

Hun kan dog intet stille op over for de seere, der stemmer Allan Simonsen videre:

- Jeg kan kun sige, at man kan ikke ændre spillereglerne midt i programmet. For når man har inviteret folk til at være med i det, og de lever op til programmets præmisser, er det sådan, det er, lyder det fra Gitte Madsen der forsikrer, at hun godt forstår de mange seere, der er rasende over, de andre deltagere med sans for dans bliver stemt ud.

Blomsterberg & Olesen: Allans kult-status kan vi ikke hamle op med

TV2 er bundet af konceptet, der blev købt for mere end 10 år siden hos BBC i England. TV2 har forpligtet sig til, at være 100 procent tro mod konceptet og derfor skal programmet køre videre i sin nuværende form.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

TV2s underholdningschef erkender dog over for bt.dk, at det er usædvanligt, at programmets dårligste deltager overlever uge efter uge:

- Man kan sige, det er en utraditionel sæson. Der sker noget lige nu, som vi aldrig har oplevet med ’Vild med dans’ før, og som der er al mulig grund til at være opmærksom på og prøve at gennemskue, slutter Gitte Madsen.

Dagens Gossip