Maja fik modermærkekræft: “Jeg ville være brun, så jeg ville skide på, hvad de sagde”

19-årige Maja Hansen har taget bladet fra munden og har lagt sin historie på Facebook.

For selvom hun engang ville gøre meget for at blive brun, så har hun i dag indset, at det kan være farligt.

Hun fik nemlig konstateret modermærkekræft sidste oktober, og nu lever hun med frygten hver dag.

- Jeg var til rutinetjek på sygehuset. Her fjernede de et modermærke på mit ben med det samme, da det ikke lignede, de andre jeg havde.

(Majas ben efter hun fik fjernet modermærket)

I dag smører Maja Hansen sig med solcreme som det første hver morgen.

Inden hun fik konstateret kræft, gik meget af hendes sommer med at nyde solen og kuløren, den bragte med sig.

- I mange år, sommer efter sommer, handlede det kun om at blive lækker solbrændt, og det skulle være så meget som overhovedet muligt, fortæller hun i sit opslag, som har ligget på Facebook i en uge.

Over 4.000 har delt det.

Nu stiller hun sig frem med billede og navn for at være et eksempel på, at man skal have respekt for de stærke stråler.

Læs også: Læge gav 553 raske patienter medicin mod kræft - nu har han fået sin dom

Maja Hansen brugte også solarier, både før og efter hun skulle på ferie. Men i dag anbefaler hun solcreme og spraytan.

- Der er andre måder, man kan blive brun på, siger hun.

Hun er meget påvirket, for der er en stor risko for, at kræften kan komme tilbage. Men noget af det værste ved at have fået kræft handler ikke om hende, forklarer hun.

- Hvis jeg synes, det er svært for mig selv, så er det ingenting i forhold til, hvor svært det har været for min familie, siger Maja Hansen til Dagens.dk.

Hun er overvældet over den reaktion, hun har fået fra folk, som har set hendes opslag på Facebook.

Får meget støtte
Folk, som selv har mistet deres børn til modermærkekræft, eller selv lider af det, har taget kontakt til hende og støtter hende i hendes sag.

Omkring 1.000 kvinder og 900 mænd får konstateret modermærkekræft hvert år.

Antallet af folk med denne type kræft har været kraftigt stigende over de sidste 50 år, oplyser Kræftens Bekæmpelse.

Læs også: Herreløs hund er rædselsslagen for at blive reddet -  indtil hun får sit første kram

Både hudkræft og modermærkekræft er sat i forbindelse med for meget sol.

Her er Kræftens Bekæmpelses 4 solråd:

  • Find skygge
  • Brug solhat
  • Brug solcreme
  • Sluk solariet

Desuden er det en god idé at undgå solen i de timer, hvor den er stærkest, nemlig imellem 12 og 15.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip