Maja klagede over Filur-isens smattede ansigt: Nu svarer Frisko på kritikken

De fleste børn og barnlige sjæle har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med Filur-isen, der er en klassiker fra Frisko.

På isskilte over det ganske land smiler den røde og gule is. Men sådan er det langt fra altid, når man pakker krabaten ud af papiret.

Maja Annette Iversen fra Næstveds datter på 4,5 år er svært glad ved isen. Hun er dog ofte blevet skuffet, fordi den ikke ligner den på billedet.

Det fik i går moderen til tasterne på Friskos facebook-side.

- Hej Frisko. Filur-is er en gammel kending og en super is. Den er kendt for sit glade ansigt og børn vælger den konstant, fordi de blir tiltalt af det smilende ansigt. Men hvor ville det dog være dejligt, hvis ansigtet på isen lignede bare en smule det på billedet. Gang på gang har jeg en datter der vælger isen og blir skuffet når papiret kommer af, fordi der bare er noget rødt klatværk og intet andet. Ku man forestille sig at I fik lavet jeres maskine til at producere det, I rent faktisk reklamere med? M.v.h. Maja - mor til Annabella på 4,5 år, skriver Maja Annette Iversen i opslaget.

Læs også: Kølig afsløring: Her er danskernes favoritis

Det blev lynhurtigt liket mere end 2000 gange.

Og nu har Frisko så svaret på opfordringen med dette billede tilsat teksten “Ingen er perfekte” og en forklaring.

- Kære Maja Annette Iversen. Tak for din henvendelse. Du har ret i, at vi går meget op i vores brand og kundetilfredshed, og vi forsøger konstant at sørge for, at vores kunder har en god oplevelse med vores is. Enhver Filur is har sit eget ansigt, og det er ikke hver gang vores maskiner, kan få den til at smile helt efter hensigten. Det er en teknologisk Filurlighed, vi ikke helt har knækket endnu, skriver is-giganten og tilføjer:

- Håber alligevel at Filuren kan give dig og din datter et smil på læben.

 
(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Opslag af Maja Annette Iversen.

 

Dagens Gossip