Forhandlingerne i den såkaldte makrelkrig, der i de seneste dage er foregået i London, er blevet udsat, og parterne er gået hver til sit.
Parterne, der ud over EU også tæller Norge, Island og Færøerne, mødes igen mandag den 17. februar for at genoptage forhandlingerne om makrellen, som Færøerne overfisker. Striden har stået på i omkring fem år.
Makrel- og sildefiskere fra Færøerne er forment adgang til EU-havne, fordi de lander flere fisk end aftalt med de andre lande i Nordatlanten.
Forhandlingerne var genoptaget på initiativ fra EU, og man forhandler også om sild og blåhvilling.
- Det er ubegribeligt, at man ikke er kommet længere, og det er deprimerende. Nu vil jeg bruge weekenden til at tænke over det, siger Christian Olesen, der er formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation.
Foreningen repræsenterer Danmarks største såkaldte pelagiske fiskefartøjer.
I næste uge forhandler EU og Norge bilateralt om striden i Nordsøen. Forventningen var ellers, at forhandlingerne om makrelstriden skulle være på plads først.
EU's sanktioner startede i august, fordi Færøerne fanger tre gange så mange sild og over fire gange så mange makrel som aftalt.
Det har betydet, at Færøerne er forment adgang til EU's havne og EU-lande må heller ikke importere færøsk fanget sild og makrel.
Det seneste stykke tid har de færøske fiskere derfor solgt fisk til Rusland, Asien og Afrika frem for de vante naboer.
Men Færøerne vil ikke finde sig i EU's sanktioner, og de har tidligere lagt sag an mod EU ved Verdenshandelsorganisationen, WTO.
Færinger og islændinge argumenterer med, at fiskene i Atlanterhavet har flyttet sig tættere på deres sokkel, hvorfor de skal have lov til at fiske mere.
Færøerne er en del af Rigsfællesskabet og formelt går sagen igennem Danmark, som tidligere har givet færingerne fuldmagt.
/ritzau/
