Malaysisk passagerfly med 295 om bord er styrtet ned i Ukraine nær den russiske grænse, skriver nyhedsbureauet Interfax, der henviser til kilder i luftfartsindustrien.
Boeing-flyet var på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur. Reuters kan ikke umiddelbart bekræfte rapporterne fra Interfax.
Der foreligger ingen nærmere detaljer om ulykken.
I marts forsvandt et fly fra Malaysia Airlines med 239 personer om bord.
/ritzau/Reuters