Malia Obama filmer med Halle Berry

Cecilie Wenstrup, NewsDesk, Aller Media

Præsident Obamas ældste datter 16-årige Malia Obama har aldrig lagt skjul på, at hun er vild med film, og derfor kan man da også allerede begynde at kigge efter Malias navn i kommende filmproduktioner. For nylig prøvede hun for første gang kræfter med arbejdet på et filmset, da hun hjalp til på settet til Halle Berrys kommende film, sci-fi thrilleren ’Extant’, der er produceret af Steven Spielberg.

Barack Obama vil tatoveres med sine døtre 

Malia Obama hjalp til, og hun prøvede, hvordan det var at være produktionsassistent. Hun hjalp med computere, og hun gik til hånde hos instruktøren, fortæller en kilde på settet til The Wrap.

Malia Obama skulle have været vild med oplevelsen, og skulle ifølge kilden have sagt:

- Det er første gang, jeg prøver det her. Det er stort!

Bradley Cooper bundløs hos Obama 

Allerede i et interview i 2012 sagde Barack Obama til People Magazine, at hans ældste datter var meget interesseret i filmproduktion. Men Malias mor Michelle Obama manede dog til besindighed.

Ligesom sin far læser Malia meget, og hun er også meget interesseret i film, men hun ved også godt, at hun har god tid til at tænke over, hvad hun vil. Først skal hun på college, og her kan hun finde andre interesser, sagde Michelle Obama.

Dagens Gossip