Mallorca topper fra fem danske lufthavne

Skrevet af Elo Christoffersen

12/06/2013

Dagens topnyheder

I november 1956 sendte Simon Spies de første 26 danskere med tog til Barcelona og videre med færge til Mallorca. Siden da har ”Kærlighedens ø” været danskernes foretrukne ferieø. I 2012 besøgte 207.540 danskere Mallorca – 21.153  flere end året før.

Dagens Spies fører Simons stolte Mallorca-traditioner videre. Hver fjerde af de danske besøgende på Middelhavsøen rejser således med Danmarks største rejserrangør.

Og det er hele ”Familien Danmark”, der drages af øen med dens mange muligheder for feriegæster i alle aldre.

- I denne sommer sender vi gæster på ferie fra seks danske lufthavne. I fem af dem er Mallorca det foretrukne rejsemål. Odense Lufthavn bryder mønstret. Indtil videre flyver vi herfra kun til Antalya i Tyrkiet og Varna i Bulgarien, siger kommunikatonschef Torben Andersen fra Spies.

Her er danskernes sommerfavoritter fra landets lufthavne:

Aalborg Lufthavn: 1) Mallorca, 2) Antalya, 3) Chania på Kreta.

Billund Lufthavn: 1) Mallorca, 2) Antalya, 3) Rhodos.

Københavns Lufthavn: Mallorca, 2) Antalya, 3) Rhodos.

Bornholms Lfthavn: 1) Mallorca, 2) Antalya, 3) Chania.

Odense Lufthavn: 1) Antalya, 2) Varna.

Århus Lufthavn: 1) Mallorca

Det er ikke kun de voksne, som har Mallorca som deres favoritrejsemål. Top 5 listen over børnefamiliernes mest populære rejsemål ser i denne sommer således ud:

1)    Mallorca

2)    Kreta

3)    Tyrkiet

4)    Rhodos

5)    Cypern/Kos