Maltesisk politi: Dansk kvinde blev dræbt på Gozo

Skrevet af admin

11/08/2015

Dagens topnyheder

Den 71-årige danske kvinde, der 26. juli blev fundet død på den maltesiske ø Gozo, er blevet stranguleret, oplyser maltesisk politi ifølge Ekstra Bladet.

Politiet har indtil nu betragtet sagen som et "mistænkeligt dødsfald", men kan nu konstatere, at der efter alt at dømme er tale om en forbrydelse.

- Den afdøde kvinde er død, efter at hun blev kvalt ved strangulering, siger politiet ifølge Ekstra Bladet i en pressemeddelelse.

- Efterforskningen er i fuld gang, og vi opfordrer endnu engang alle, der har information om sagen, til at henvende sig, lyder det.

/ritzau/