Manager føler sig snydt: Amalie hevet i retten

Angiveligt har realitystjernen ikke en klink, men alligevel forsøger hendes tidligere blog-manager tilsyneladende at få hende at betale ved kasse 1.

Amalie Szigethy mødte i dag op i retten i Helsingør for at forsvare sig i sagen mod sin tidligere blogmanager Camilia Soltani. Med i retten var selvfølgelig den tidligere paradisos mor, Charlotte Kejser. Det skriver BT.

LÆS OGSÅ: Amalie tilbud 10 millioner for sexferie

Tvisten drejer sig om hjemmesiden amaliesigethy.com, hvor Amalie i nogle få måneder i 2012 bloggede om sit liv. Realitystjernen samarbejdede med Camilia Soltani om bloggen, men efter bare tre måneder mente Amalie ikke, hun havde tid til projektet, og siden har bloggen ligget stille.

Derfor har Camilia Soltani nu sagsøgt den sortsnakkende-kendis for et ikke oplyst beløb for ikke at have overholdt kontrakten.

LÆS OGSÅ: Nyt sextilbud til Amalie: Denne gang takker hun ja

- Jeg kan ikke finde ud af, hvad det er jeg har gjort galt. Egentlig tror jeg bare, at hun er ude efter at få penge. Hvad kan jeg sige - hun er en starfucker, siger Amalie Szigethy til BT.

Det kan dog vise sig at være en svær opgave at få Amalie til at betale. Ifølge ugebladet Her&Nu deltager realitystjernen i TV-programmet Luksusfælden, netop fordi hendes økonomi sejler.

Camilia Soltani har ikke ønsket at udtale sig om sagen.  

Dagens Gossip