Manager: Spil ordentligt - eller jeg forkorter jeres ferie!

Der mangler endnu en runde, hvor Sunderland har udebane mod Tottenham Hotspur, der spiller efter at kvalificere sig til næste sæsons Champions League. Nu hvor nord-englænderne er reddet, kunne man måske regne med en afslappet indsats fra Sunderland-spillernes side.

Men det skal de passe på med.

I hvert fald truer manager Paolo di Canio spillerne:

- Jeg har fortalt dem, at vi kan vinde, vi kan spille uafgjort, og vi kan tabe med værdighed - på en måde, hvor vi respekterer klubbens navn. Hvis ikke, så forkorter jeg deres ferie, siger Paolo di Canio ifølge den britiske avis The Guardian.

- Så får de den minimums-ferie, de skal have, som er fire uger. Så får de 28 dage i stedet for 38-41 dages ferie. Vi skal have ændret den slappe mentalitet her i klubben, siger Sunderlands italienske manager.

Af samme årsag får de udenlandske spillere heller ikke lov til at rejse hjem direkte efter kampen. De skal allesammen med til Sunderland, hvor der bliver let træning i et par dage. 

Dagens Gossip