Manchester City er tæt på CL-kvalifikation med remis

Skrevet af admin

15/05/2016

Dagens topnyheder

Fodboldklubben Manchester City skal med næsten 100 procents sandsynlighed spille med i Champions League-kvalifikationen i næste sæson.

Søndag spillede storholdet 1-1 ude mod Swansea i sidste spillerunde af Premier League.

Men endnu kan det ikke siges med sikkerhed, fordi Manchester City i teorien kan miste fjerdepladsen til Manchester United, hvis hjemmekamp mod Bournemouth blev udsat.

Det skete efter fundet af en mistænkelig pakke på Uniteds hjemmebane, Old Trafford.

Manchester City slutter med 66 point for 38 kampe. Manchester United, der i øjeblikket ligger på sjettepladsen, har 63 point og en målscore, der er 18 mål dårligere end Citys før den afsluttende kamp.

Southampton indtager femtepladsen, også med 63 point, efter en 4-1-sejr hjemme over Crystal Palace.

West Ham røg ned på syvendepladsen med 62 point, efter at holdet tabte 1-2 ude til Stoke.

Manchester City kom tidligt foran mod Swansea, da Kelechi Iheanacho sendte en returbold i mål fra tæt hold.

Kort før pausen fik Swansea udlignet. Andre Ayews frispark blev afrettet af Fernando, og Joe Hart i City-målet var uden chance.

I anden halvleg skete der ikke det helt store.

Manchester City, der siger farvel til manager Manuel Pellegrini til fordel for Josep Guardiola i næste sæson, var godt klar over, at et point var nok til at sikre fjerdepladsen.

Citys Sergio Agüero forsøgte at score sit ligamål nummer 25 i sæsonen, så han kunne komme op på siden af Premier Leagues topscorer, Harry Kane fra Tottenham, men det lykkedes ikke.

Liverpool, der på onsdag skal spille Europa League-finale mod Sevilla, spillede 1-1 ude mod West Bromwich.

Liverpool slutter på ottendepladsen med 60 point. Holdet skal vinde Europa League-finalen for at spille europæisk fodbold i næste sæson. Det vil i så fald blive i Champions League.

/ritzau/