Manchester City henter spansk målsluger

Det bekræfter den spanske klub onsdag. Dermed er angriberen den anden spiller, klubben sender til Manchester City i denne sommers transfervindue.

Tidligere købte englænderne Jesus Navas i netop Sevilla.

- Det er officielt. Alvaro Negredo er ny spiller i Manchester City, hvis han består lægetjekket, skriver klubben på sin hjemmeside.

Manchester City menes ifølge engelske medier at have betalt knap 210 millioner kroner for den 27-årige spanske angriber, der scorede 26 gange i La Liga i den seneste sæson.

Alvaro Negredo er trods sit skifte til Manchester City ked af at forlade Sevilla.

- Jeg har været rigtig glad for mine fire år her, men jeg tror, min tid var kommet til en ende, fortæller angriberen og tilføjer:

- Jeg har været så heldig at få et tilbud fra så stor en klub som City, og jeg er glad for at skifte til et så betydningsfuldt hold.

Alvaro Negredo har spillet 14 kampe for det spanske fodboldlandshold. 

Dagens Gossip

Dagens TV