Manchester City holder på problembarn

Manchester City-manager Roberto Mancini har ingen planer om at sælge problembarnet Mario Balotelli, selvom angriberen ofte frustrerer ham.

- Vi sælger ikke Balotelli. En spiller af hans kvalitet må udelukkende tænke på sit arbejde og sin familie. Han har et talent og kan ikke spilde det, som han har gjort på det seneste. Han har egenskaberne til at ændre en kamp på egen hånd når som helst.

- Balotelli er City-spiller. Han er elsket af både fans og trænerstaben her. Vores veje skilles måske, hvis jeg skifter mit hold ud, men han er City-spiller og bliver i City, siger Mancini til Sky Sports.

Ganske overraskende startede Balotelli inde i søndagens Manchester-derby mod United, men angriberen blev skiftet ud undervejs i Citys 2-3-nederlag og derefter kritiseret heftigt af Mancini - nok engang.

Det fik rygterne om et Balotelli-skifte i januars transfervindue til at køre igen, men det afviser Mancini altså helt.

- Vi venter på det moment, hvor Mario indser sit talent. Det er derfor, han ikke er til salg, siger Mancini ifølge Daily Mail.

/ritzau/

 

Dagens Gossip