Manchester City opruster: Henter stjerne i Sevilla

Manchester City er dermed begyndt at opruste sig til den kommende sæson i Premier League, hvor målet må være at genvinde titlen. De mangler imidlertid stadig at udpege en manager for den kommende sæson, men mon ikke Manuel Pellegrini har haft en finger med i spillet, da han kender Navas særdeles godt fra den spanske liga.

Sevilla FC oplyser på deres hjemmeside, at de har accepteret et bud på 150 millioner kroner for den lynhurtige kantspiller. Et beløb, der kan stige, såfremt han får succes i Manchester-klubben.

- Jesus Navas skifter Sevilla FC ud med Manchester City. Mandag accepterede Sevilla FC et tilbud fra den engelske klub, skrev Sevilla FC mandag aften på deres hjemmeside www.sevillafc.es.

Sevilla FC takker Navas for 10 fremragende sæsoner i det sydspanske. 

- Navas skifter efter 10 sæsoner for Sevilla FC. Han har præsteret på et niveau, som placerer ham blandt de bedste i klubbens historie.    Den 27-årige kant har optrådt 393 gange for Sevilla FC igennem de seneste 10 sæsoner.

Dagens Gossip