Manchester City-spiller skifter til Sunderland

Skrevet af admin

05/08/2014

Mest læste i dag

Den 23-årige engelske midtbanespiller Jack Rodwell har fået nok af manglende spilletid hos Manchester Citys mestre og skifter derfor til Premier League-kollegerne fra Sunderland. Det bekræfter begge klubber.

Rodwell, der er noteret for tre landskampe for England, har spillet de seneste to sæsoner i City. Inden da spillede han med stor succes i Everton. Hos City opnåede han blot 26 kampe og scorede to mål i alle turneringer.

Han er den anden City-spiller, som i sommerens transfervindue skifter fra City til Sunderland. Også den rumænske målmand Costel Pantilimon er skiftet samme vej.

Sunderland-manager Gustavo Poyet har haft travlt denne sommer. Jordi Gomez (Wigan), Billy Jones (West Bromwich Albion) og Patrick van Aanholt (Chelsea) er også blevet hentet til Sunderland.

/ritzau/