Mancini: Hvis rygterne er sande, er jeg dum

En skuffende City-sæson uden succes i Champions League og afgivelse af det engelske mesterskab til Manchester United skulle være baggrunden for udskiftningen, og rygterne vil utvivlsomt forsætte efter lørdagens uventede finalenederlag til lille Wigan, der vandt cup-finalen over City 1-0.

Manchester City-manager Roberto Mancini mener imidlertid, at der slet ikke er grundlag for rygterne.

- Disse spekulationer er noget vrøvl. Jeg er her også i næste sæson. Det er noget vrøvl, sagde Mancini ifølge flere engelske medier.

Han gav dog også udtryk for utilfredshed med, at Manchester City ikke officielt har afvist rygterne.

- Jeg ved ikke, hvorfor klubben ikke har stoppet det her, sagde Roberto Mancini ifølge bbc.co.uk.

Italieneren nægter dog at tro på, at Manchester City, som rygterne siger, allerede har lavet en aftale med Pellegrini.

- Jeg ved ikke, om det er sandt, men jeg tror det ikke. Men om en uge eller to ved vi, om det er sandt eller ej. Jeg behøver ikke at spørge klubben. Det er der ingen grund til, sagde Mancini og fortsatte i samme stil.

- Hvis det ikke er sandt, har I skrevet dumme ting om det her de sidste seks måneder. Hvis det er sandt, er jeg dum, for så forstår jeg ingenting. Jeg arbejder for seriøse mennesker, og jeg mener, jeg har gjort et godt stykke arbejde, sagde den italienske manager ifølge bbc.co.uk.

 

 

Dagens Gossip