Mand anholdt efter hjemmerøveri hos 80-årig kvinde

Fyns Politi oplyser, at man efter nogle timers efterforskning kunne anholde manden i sit hjem i Kerteminde onsdag klokken 13.17, hvor man fandt flere af den 80-årige kvindes ejendele. Manden blev herefter sigtet for røveri.

Politiet blev alarmeret klokken 02.50 om røveriet hos kvinden, som bor alene i et rækkehus.

Manden trængte ind i hendes hjem via et mindre vindue og vækkede hende ved at lyse hende i ansigtet med en lille lommelygte, som han havde medbragt.

Manden truede sig verbalt til at få udleveret kvindens pung med personlige papirer, kontokort samt et mindre pengebeløb.

Den mistænkte vil senere onsdag blive afhørt af politiet, og det ventes, at han torsdag bliver fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Odense.

Dagens Gossip

Dagens TV