Mand anholdt for giftigt brev til Obama

»Den anholdte menes at være ansvarlig for forsendelserne af brevene gennem US Postal Inspection Service, som indeholdt et stof, der foreløbigt er blevet testet positiv for ricin,« siger FBI ifølge CNN.

Brevet til præsidenten ankom til Det Hvide Hus’ postsorteringskontor tirsdag, men kom aldrig i nærheden af præsidenten, da det blev opsnappet af sikkerhedstjenesten Secret Service. Heller ikke brevet til Roger Wickers nåede frem til ham.

Opdagelsen af brevene medførte, at to af senatets bygninger i hovedstaden blev midlertidigt lukket onsdag.

Brevene er lige nu ved at blive undersøgt yderligere, og FBI forventer de endelige resultater torsdag.

Ud over giftstoffet indeholdt begge breve ifølge CNN meddelelsen »At se en fejl og ikke eksponere den er det samme som at være en stiltiende tilhænger af dens fortsættelse«, mens den var underskrevet »Jeg er KC, og jeg godkender denne besked«, sådan som det er populært for blandt andre politikere at gøre for kampagnefilm og reklamer for sig selv.

Netop initialerne KC matcher navnet på den mand, politiet har anholdt.

Ricin udvindes af den samme plante, hvorfra der udvindes amerikansk olie. I de forkerte hænder kan giftstoffet blive ekstremt dødeligt.

Dagens Gossip