Mand arresteret for at vaske gulv på en aggressiv måde

En 30-årig mand, John Thornton, er blevet anklaget og sigtet for at tage en gulvmoppe fra en ansat på hotellet Double Tree Hotel i Connecticut.

Det skriver Metro.

- Han begyndte bare at vaske gulvet, men blev mere aggressiv og vaskede hen over den ansattes sko flere gange, lyder det fra en talsmand fra det lokale politi.

Den pågældende ansatte skulle derefter have bedt John Thornton om at stoppe sit mopperi. Det fik ham angiveligt til at vælge at skubbe hende ind i et hjørne.

Den 30-årige gerningsmand blev arresteret mandag. Udover brud på ordensbekendtgørelsen, er han sigtet for at have truet politiet.

Dagens Gossip

Dagens TV