Mand bag porno-hævn anholdt

Skrevet af Lotte Sørensen

11/12/2013

Dagens topnyheder

Kevin Bollaert stod bag siden ugotposted.com, hvor over 10.000 seksuelle billeder af kvinder var blevet delt af forsmåede ekskærester. Udover billedet skulle man skrive personens navn, by og et link til deres Facebook-profil. Konceptet kaldes hævn-porno.

Når en kvinde ville have sit billede fjernet fra siden, skulle hun betale op mod 350 dollars - knap 1900 kroner - før Kevin Bollaert makkede ret.

Læs også: Pas på klatten: Pornostjener skal bære sikkerhedsbriller

Han er derfor nu tiltalt for hele 31 tilfælde af blandt andet identitetstyveri og afpresning. Bliver han kendt skyldig i alle punkter, står han til 22 års fængsel.

Kevin Bollaert havde lukket siden ned, da han blev anholdt.

- Jeg har det dårligt med det hele, og jeg har bare ikke lyst til at gøre det mere. Jeg mener, jeg ved, at mange mennesker bliver røvrendt. Deres liv bliver ødelagt, sagde han.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Han modtog i omegnen af 100 mails om dagen fra personer, der ville have deres billeder fjernet.

En kvinde har fortalt, at hun modtog ubehagelige opkald og mails med ubehagelige beskeder og billeder, efter hendes ekskæreste lagde billeder af hende på hjememsiden.