Mand bandt 120 balloner fast til sin havestol og steg til vejrs

Canadiske Daniel Boria hævder, at han forsøgte at gøre opmærksom på sit rengøringsfirma, da han bandt mere end 100 heliumballoner fast til sin havestol og svævede op i luften.

Men kort efter han foldede en faldskærm ud og sprang tilbage på jorden, blev han ifølge CNN arresteret af politiet i Calgary.

Dagen efter, var stolen stadig ikke landet.

- På nuværende tidspunkt, har vi ikke hørt om nogen, der har fundet noget, eller er kommet til skade. Men det er en stor bekymring for os, og jeg tror ikke, det er noget, han tog højde for, siger Kyle Grant fra Calgary Politi.

Daniel Boria fortæller, at han udtænkte sin plan for to måneder siden.

Oprindelig håbede han, at han kunne betale et fly eller en helikopter for at flyver ham hen over Calgary Stampede - som er en lokal begivenhed med rodeo og udstillinger.

Men han måtte tage sagen i egen hånd, da hans ønske blev afvist, fordi det ikke var tilladt at flyve over arrangementet.

Søndag aften førte han sin plan ud i livet - udstyret med en ilttank og en faldskærm.

Han fik et par småskader ved landingen, hvor han altså blev modtaget af det lokale politi.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

Dagens Gossip