Mand død efter han fik gynge i hovedet

Det endte med dødelig udgang, da den 39-årige New Yorker, Aleim Perkins, besøgte en legeplads i East Village med sin 6-årige niece.

Ulykken skete da han svingede en 11 kilo tung gynge, der bestod af hård plast trukket over en kerne af stål. Ifølge vidner til ulykken, skubbede han den tunge gynge meget voldsomt, hvorefter den fløj tilbage med stor kraft og ramte ham i hovedet.

Han blev efterfølgende bragt på Bellevue Hospital i bevidstløs tilstand, hvor han senere blev erklæret død. Efterfølgende har parktilsynet beklaget den tragiske hændelse.

- Vi sender vores dybeste sympati til familien, der mistede en af deres kære i gårsdagens uheldige ulykke i Tompkins Square Park. Vi er nu i gang med at undersøge hændelsen, sagde en talsmand i følge NY Post.

Dagens Gossip