Mand død efter at have sat ild til sig selv i Washington

Manden blev indlagt på hospitalet i kritisk tilstand, men hans skader var så omfattende, at han ikke stod til at redde.

Mandens identitet er endnu uvist på grund af de svære brandskader, men myndighederne vil nu forsøge at finde frem til identiteten via DNA-prøver og manden tandsæt.

Øjenvidnet Adam Stifel så den makabre situation, da han var ude og løbe.

»Jeg så en mand, der sad ned omhyldet af flammer,« siger Stifel til CNN.

»Jeg tror, han allerede havde overhældt sig selv med benzin.«

Ifølge Stifel brugte fem eller seks personer deres tøj til at få bugt med ilden. Stifel oplyser også, at han så en benzindunk nær manden.

Det er endnu uvist, hvorfor han satte ild til sig selv.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV