Mand død under brand i Mårslet ved Aarhus

En 61-årig mand  mistede fredag aften livet under en brand i Mårslet ved Aarhus, oplyser Østjyllands Politi.

Manden blev livsfarligt forbrændt, da der gik ild i en varmeovn i hans hus på Bedervej i Mårslet.

Da brandfolk og politi nåede frem var manden alvorligt forbrændt, og han blev fløjetmed helikopter til Rigshospitalet i København.

Her døde han senere i aftes af sine kvæstelser.

Politiet kender endnu ikke den nøjagtige årsag til branden, men umiddelbart kunne noget tyde på, at han havde brugt en brændbar væske i forbindelse med varmeovnen.

Væsken er så flammet op, og ramte den 61-årige mand.

Dagens Gossip