Mand dræbt af sin egen vielsesring

Skrevet af Ninna Andreasen

17/11/2014

Dagens topnyheder

Den 33-årige Jason Ferguson fra South Daytona i Florida mistede torsdag livet på tragisk vis.

Han var i gang med at installere en ny opvaskemaskine, da hans vielsesring rørte ved nogle kobberledninger.

Da elektriciteten ikke var slået fra, fik han voldsomt stød. Han blev erklæret død, da han ankom til hospitalet. Det skriver Daily Mail

I løbet af processen med at installere maskinen havde han egentlig slået strømmen fra, men da han ville undersøge, hvor en mærkelig lyd kom fra, havde han glemt, at elektriciteten var slået til igen.

Jason Fergusons hustru var i huset, da ulykken skete og ringede efter en ambulance. Desværre havde ulykken den tragiske udgang.