Mand dræbt under reparation af lastbil

Skrevet af admin

13/03/2014

Dagens topnyheder

En mand på 53 år har torsdag mistet i livet i Tjæreborg ved Esbjerg, da han var i færd med at reparere en lastbil.

Ulykken skete på et miljø- og genbrugscenter på Klintholmvej, oplyser vagtchef Jan Stokholm fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Manden, som er blevet kørt over, er død på stedet. Men hvordan lastbilen har kunnet køre ham over, er fortsat uklart, siger Jan Stokholm til Ritzau.

Han fortæller, at der var to mænd til stede, da ulykken skete.

De opholdt sig angiveligt begge uden for lastbilen, da den begyndte at rulle.

- Under reparationen er der sket noget uventet. På en eller anden måde blev han kørt over af et af hjulene, siger vagtchefen, som endnu ikke er klar over, om der var andre vidner til ulykken.

Politiet og andre myndigheder er torsdag aften fortsat på stedet.

- Vi venter på, at bilinspektøren kommer og tager sig af det, og så kommer Arbejdstilsynet bagefter, siger Jan Stokholm.

/ritzau/