Mand efterlyses efter røveri ved Salling

Nordjyllands Politi efterlyser gerningsmanden til et røveri den 23. september ved 20.40-tiden uden for Salling på Nytorv i Aalborg.

Gerningsmanden stjal et par Asics-løbesko til en værdi af 1.190 kroner, og han gik ud af Salling ved den nordøstlige ind/udgang. Da en vagtmand i civil forsøgte at tilbageholde gerningsmanden ude på gaden, skubbede og slog gerningsmanden vagten hårdt i brystet.

Vagten fik dog lagt gerningsmanden ned på fortovet, men gerningsmanden satte sig kraftigt til modværge, og en uidentificeret person kom gerningsmanden til undsætning og fik ham befriet.

Den mand, som politiet efterlyser beskrives som formentlig østeuropæer, 20-30 år gammel, cirka 165 centimeter høj, spinkel af bygning, sort, kort hår med høje tindinger. Han var iført lys grå jakke med lynlås, mørk t-shirt, blå cowboybukser og sorte sportssko.

Oplysninger i sagen kan gives til Nordjyllands Politi på 1-1-4.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip